23948sdkhjf

Stark investerer millioner i København

Over det næste halve år opgraderer Stark flere af sine forretninger og anlæg i Storkøbenhavn.

Investeringen løber op i et tocifret millionbeløb, og målet er at øge serviceniveauet over for de tusindvis af håndværkere, som arbejder på byggepladser i og omkring hovedstaden.

- Håndværkerne arbejder efter stramme tidsplaner, der kræver, at alle processer så vidt muligt spiller. Det stiller høje krav til os som leverandør: Vi skal således kunne byde ind med den service, det sortiment og den logistiske kapacitet, der kan bidrage til at gøre håndværkernes arbejdsdage så ubesværede og effektive som muligt, siger regionsdirektør Lasse Frederiksen.

Blandt de mest markante investeringer er udvidelsen af den døgnåbne Stark City 24-7 på Fragtvej i København med 6.000 kvadratmeter asfalteret og delvist overdækket lagerareal.

Investeringerne på Fragtvej indebærer også markante opgraderinger af drive-in-forholdene og infrastrukturen på matriklen.

Foruden udvidelsen af det døgnåbne byggemarked i København opgraderer Stark sine forretninger i Ishøj, Brøndby, Glostrup samt på Frederiksberg. Hertil kommer en en helt ny håndværkerbutik i Roskilde Ø, som åbner i juni. Med sine 1.200 kvadratmeter butiksareal bliver den tre gange større end den hidtidige.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172